I aka skal vi nok til gengæld fortælle hvordan man drejer en hest der har lært at bøje for tøjlehjælpen

Tøjlehjælp i aka:
-direkte tøjle betyder stille/bøje (bruges som en lirken, der ikke må forstyrre hestens bevægelsesmønster, og der gives godt efter bagefter så hesten kan strække frem i sin hals (især den unge hest))

-begge tøjler anholdende betyder "bræms/stop". (Anholdende betyder at man holder tøjlen, ikke at man trækker bagud, tøjlen må aldrig nogensinde virke bagud)

-den indirekte tøjle på halsen betyder drej. Det vil sige at tøjlelæderet på højre skulder/hals betyder "drej til venstre". Dette kan volde en smule problemer for den unge hest (da det er svært at forstærke denne hjælp), og det er derfor vigtigt at man hjælper hesten ved også at flytte sit tyngdepunkt den vej man vil dreje hen. Selv øger jeg frekvensen af "blid rysten" på hestens hals hvis ikke den forstår, noget der som regel får den til at dreje med det samme.

-Man bruger den første tid af uddannelsen på at lære hesten at søge frem til udvendig tøjle på cirkelen; dette gøres ved at man beder om indvendig bøjning ved indvendig tøjle, for straks at give efter så hesten kan strække frem-ned. Hvis man sidder korrekt i sit sæde, vil hesten bøje sig om indvendig ben og snart komme frem til udvendig tøjle, som så skal give hesten støtte og snart begynde at begrænse bøjningen - som efterhånden opstår ved sædehjælp snarere end direkte tøjlehjælp

-Til sidst kommer hesten over på kandar (i starten kandar/kapsun), og på dette stadiet bøjer den veluddannede hest for sædet og tyngdepunktet alene, og tøjlen bruges kun til at bestemme rammen (sammen med sædet) samt at dreje hesten ved hjælp af den indirekte tøjle.